Eget domæne

Min søster Diana skriver om mig:
 
Gammel vestbydreng med historier på hjernen


Vi var en helt almindelig fattig familie i det børnerige Aalborgensiske vestbykvarter, min bror mine 2 andre søstre og jeg. Vi boede i det nybyggede Tordenskjoldsgade fra 1948.
Jeg havde aldrig hørt om det. Han havde aldrig sagt noget om det til nogen af os. Han troede alle havde det sådan. Min lillebror Børge Thomsen. Først da vi begge var pensionister, fortalte han mig en dag om en af de mange historier, der altid kører rundt i hans hoved. Jeg syntes, at den historie, han fortalte lød spændende, og opfordrede han til at skrive den ned.
Jeg har i forløbet læst og kommenteret hans arbejde. Jeg må sige, at hans indlevelse i historierne forbløffede mig. På et tidspunkt skriver han til mig, at han beklager, at han ikke har sendt mig noget i et stykke tid, fordi han ikke kan tage sig sammen. Årsagen er, at han ved, at en af hans personer dør i næste kapitel, og han kan ikke bære at skulle slå ham ihjel.
Det blev til bogen ”En skudsikker Historie”, som udkommer på Mellememgaards forlag den 14. marts.
Denne bog er fri fantasi. En slags krimi, om bankmanden Anders, som uforvarende involveres i en internationale konflikt.
”Anders sidder og stirrer på en fremmed mand og føler sig underlig. Han kan ikke huske, at han har fået, han kan ikke huske, at han har været på arbejdet. Han sidder og ser på en fremmed mand i et tomt og gråt lokale. Manden har sagt, at han er tiltalt for tre tilfælde af manddrab. Han har spurgt, om Anders vil have en advokat. Manden har stillet alle mulige tåbelige spørgsmål om at skyde sin familie, om han har skudt nogen før? Mon det her mareridt snart stopper?
Den anden mand rejser sig nu op og råber ind i hovedet på Anders. ”Du må da for fanden kunne huske et eller andet fra i dag?”
”Nej”, siger Anders brødebetynget, ”og hvem er du, hvorfor er jeg her, hvad foregår der?”
Uddrag af bogen.




Den tavse dansker og englænderen.

Nu er han (min lillebror) så ikke til at stoppe, i øjeblikket skriver han løs på vores forældres historie i samarbejde med mig.
Vores mor var englænder, som under krigen mødte vores far i Newcastle i England under krigen. Vores far var krigssejler, d.v.s. at han sejlede konvoj for englænderne. Dette livsfarlige job, begyndte han som 18 årig, da krigen brød ud, og det skib har var forhyret på, blev beordret til at sejle til England. I de 5 år krigen varede, måtte han blive i England. Krigen gjorde kommunikation med familien i Danmark næsten ikke eksisterende. Han kom første til Danmark igen i 1946, nu medbringende sin engelske kone og de 2 største af døtrene.
Vores formål med at fortælle denne historie er, at fortælle om, hvad to mennesker blev udsat for i en situation, som de ingen indflydelse havde på. At være krigssejler indebar en meget høj risiko for at blive slået ihjel (ca. 1/3 af de 6.000 danske krigssejlere døde), et uhyrligt psykisk og fysisk pres, vanvittige arbejdsforhold og dårlig løn.
Vore mor var en af de utallige kvinder, der var alene tilbage i England. De ydede en stor indsats i krigsindustrien. En indsats, der var lavtlønnet, med lange arbejdsdage, dårlige arbejds- og leveforhold. Der var mangel på alt. Bombardementer og luftalarmer var hverdagskost. Angsten for at deres mænd, brødre, kærester blev slået ihjel var stor.
Bogen hedder den ”Tavse Dansker og englænderen”, er vores forestilling om, hvordan det var.
På vej op ad Toubkal
påvej